gør dig klar til at indrette din shampoo-bar

SE RETNINGSLINJERNE FOR GOD PRAKSIS

TILLADTE BEHOLDERE

Af hensyn til at overholde hygiejnekrav og -standarder, skal du selv fylde flaskerne med de medfølgende pumpedispensere. Kunderne må ikke gøre det selv. Genopfyldninger tilbydes udelukkende i saloner.
For at undgå enhver risiko for kontaminering og af hensyn til slutforbrugerens sikkerhed, må kun tomme produktbeholdere fra BEAUTIST genopfyldes. Endvidere bør beholderne kun genopfyldes med den shampoo, der er nævnt på den originale etiket. For eksempel kan en Nutrition Shampoo-flaske kun genopfyldes med Nutrition Shampoo.

HYGIEJNEFORANSTALTNINGER FOR FLASKER

Brugte flasker skal rengøres af forbrugeren. De skal bringes tilbage rene og tomme til genopfyldning. Hvis flasken er snavset, beskadiget eller på nogen måde ændret, så den er uegnet til salg, skal du afvise anmodningen om genopfyldning. Hvis flasken er beskadiget, og der er risiko for, at produktets kvalitet kan blive påvirket, skal du råde din kunde til at købe en ny flaske.
Kunder skal gøres opmærksomme på rengøringsprotokollen på salgstidspunktet. De vil også kunne se rengøringsprotokollen via en QR-kode på bagsiden af 300 ml-shampooflasker.

RENGØRINGSPROTOKOL FOR FLASKER

Kunderne skal oplyses om denne protokol, og du skal sikre, at de følger den.
1. Skyl den tomme flaske flere gange med varmt vand.
2. Desinficer flasken og låget med sprit, hvis muligt. Som alternativ kan hvid eddike bruges.
3. Lad flasken tørre vendt på hovedet uden låg. Sæt låget på flasken, før du tager den med til salonen.

PRODUKTETIKETTER

Kontrollér, at flasken er i god stand, og at påfyldningsetiketten angiver brugsanvisning samt navn eller firmanavn og adresse på den ansvarlige person (denne information kan findes på den originale etiket).
Du kan finde fortrykte etiketter på genopfyldningsbøtten. Disse skal sættes på alle din kundes flasker. Følgende oplysninger skal fremgå af etiketten:

– Batchnummeret på den bulkshampoo, som de netop har købt = dette batchnummer er allerede trykt på de aftagelige etiketter.
– Den opdaterede ingrediensliste for denne shampoo = er også allerede trykt på de aftagelige etiketter
– Produktets sidste anvendelsesdato, som du skal tilføje. Du kan bestemme datoen ved blot lægge 12 måneder til den dato, hvor bøtten blev åbnet.
Til dette formål medfølger en tuschpen. Vi anbefaler, at du skriver sidste anvendelsesdato på den farvede del øverst på de aftagelige etiketter, når du åbner bøtten. Dette vil gøre det lettere at påsætte de aftagelige etiketter ved hver genopfyldning.

HYGIEJNEFORANSTALTNINGER I SALONEN

Du skal holde området samt alle bulksalgsprodukter og udstyr rent. Personen, som er ansvarlig for salonen, skal udføre daglig rengøring og kontrol.
Sørg også for, at spidsen af pumpedispenseren bliver gjort rent med jævne mellem for at undgå at forurene genopfyldningsproduktet.

NOGLE YDERLIGERE REGLER

Sørg for, at opbevarings-, distributions- og transportbetingelserne ikke bringer produktets overensstemmelse i fare.
Sørg for, at dit personale er uddannet og forstår mærkningen og de oplysninger, der stilles til rådighed, og at de overholder hygiejne- og sikkerhedsreglerne, når de håndterer kosmetiske produkter, der skal emballeres i din salon.

Nu er du klar til at starte.

Følg SUBTIL på